Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Helhedstilbuddet Skovmoseskolen
Billedet på sidehoved

Et helhedstilbud for dem, der er noget særligt!

Traditioner og fællesskab  


Når vi på Helhedstilbuddet Skovmoseskolen vægter fællesskabet højt i vores værdigrundlag, er det et fællesskab, der blandt andet er båret af en mængde fælles traditioner. Disse traditioner er med til at samle skolens elever og voksne. 
Vi synger for ugens fødselarer  
Fælles morgensang om fredagen
Fælles morgensang om fredagen er både festlig og farverig.
 
Her oplever eleverne et fællesskab med alle de andre elever på skolen.
Der er ofte elever oppe på scenen for at optræde.
 
Tre af skolens lærere står for morgensangen med vokal, guitar og klaver. 
Når klasserne/eleverne har noget, de vil optræde med, kan det foregå her. 
 
Sangene, vi synger, er både kendte og nye sange.
De er illustreret på en flipover eller på Smartboard, så alle kan følge med, og sangene understøttes endvidere med Tegn Til Tale. 
 
Det er meget populært blandt eleverne at være den, der kommer op på scenen og agerer eller spiller til sangene.
Festdage 
Skolens fødselsdag ca. 1. september er en festdag for hele skolen - arrangeret af elevrådet. 
 
Nytårsfest
Første skoledag efter nytår holder indskolingen en stor nytårsfest, hvor der skåles for det nye år i børnechampagne. Der bliver danset, spist kransekage og fyret raketter af.
Så er det nye år godt i gang!
 
Nytårstaffel
Efter nytår er der tradition for at invitere forældre m.fl. til en hyggelig eftermiddag og aften med optræden eller aktiviteter - for sammen at byde det ny år velkommen.
 
Kyndelmisse
Kyndelmisseoptog med lygter og sangen, "Det er koldt derude, Kyndelmisse slår sin knude", varsler forårets komme.

Fastelavn
Til fastelavn er skolens elever og lærere/pædagoger svært genkendelige.
Der bliver slået "katten af tønden", kåret kattekonger og kattedroninger, og skolen emmer af fest og glæde
 
Sommerskolelørdag
Emneugen afsluttes med sommerskolelørdagen, hvor forældre, søskende og andre pårørende er inviteret til at se resultaterne af ugens undervisning på tværs af klasserne.
 
Dimissionsfest 
Vi holder dimissionsfest for 10. klasses elever den sidste skoledag inden sommerferien.
 
Høstfest
I september måned holder vi Høstfest.
Dette er samtidig en god lejlighed til at hilse på alle forældre - og byde nye forældre velkommen.
 
Jul
Luciaoptoget   
er en betagende oplevelse. Luciapigerne går syngende gennem skolen med deres lys og i deres lange, hvide kjoler. Vi ser dem både på juleskolelørdagen og på selve luciadagen d. 13. december.
 
Juleskolelørdagen
Den sidste lørdag i november er ikke en hel almindelig skoledag. Dørene slås op for forældre, søskende og andre pårørende. Der kan købes og laves juleting. Dagen sluttes med sang og spændt forventning om, at julemanden igen i år kommer på besøg.

Juleafslutning
Den sidste dag inden juleferien drager hele skolen af sted til julegudstjeneste i Rødovre Kirke. Det er utroligt stemningsfuldt, og eleverne fylder den lille kirke ud.
Elever, der ikke skal med i kirke, kan blive på skolen sammen med en lærer.
Idræt og motion
Skolernes Motionsdag
På Skolernes Motionsdag er der altid mange aktiviteter: Løb på Vestvolden, cykling, stafet, forhindringsbaner, eller hvad der nu er på tapetet.
Udgangspunktet er, at elevernes potentialer anerkendes. Eleverne udfordres på et passende niveau ved at tilbyde dem en aktivitet, der står mål med det, eleven kan - og synes er sjovt.
 
Idrætsdag
Skolens egen idrætsdag, hvor eleverne afprøver sig selv og hinanden. 
 
Landsidrætsstævne
Nogle elever fra de ældste klasser deltager i det store idrætsstævne, der samler deltagere fra alle landets specialskoler. Alle er topmotiverede, og der er kamp til stregen.
Skovmoseskolens elever vender som oftest hjem med medaljer om halsen.
 
Se mere på hjemmesiden: